
Styrketræning og bootcamp for kvinder 40+ i Horsens
Få styrken og energien tilbage – på en måde, der holder.
Måske kan du mærke, at kroppen ikke helt reagerer, som den gjorde engang.
Energien svinger. Musklerne er ikke helt så samarbejdsvillige som tidligere. Måske har kiloene også sneget sig lidt mere fast omkring maven, og det, der virkede for 10 eller 15 år siden, virker ikke nødvendigvis længere.
Du ved godt, at styrketræning ville være godt for dig men måske er det længe siden, du har trænet. Måske ved du ikke helt, hvor du skal starte.
Eller måske mangler du bare den faste aftale og nogen, der forventer, at du rent faktisk dukker op ;)
Det er lige præcis dér, jeg kan hjælpe dig!
Jeg hjælper kvinder 40+ med at blive stærkere, få mere energi og skabe gode vaner omkring træning og kost – uden hurtige kure, dårlig samvittighed eller forventninger om, at du skal leve af broccoli og træne seks gange om ugen..
"Jeg troede ærligt talt ikke, det ville virke for mig – men efter 8 uger havde jeg både mere energi og følte mig stærkere end jeg har gjort i mange år."
Dorthe Rask Sørensen, 48 år, Horsens
Måske kan du genkende dig selv her?
Du vil egentlig gerne passe bedre på dig selv, du ved godt, at styrketræning er vigtigt – især når du bliver ældre – men det er bare aldrig rigtig blevet en fast del af din hverdag.
Måske har du meldt dig ind i et fitnesscenter et par gange og været rigtig motiveret i tre uger.
Og så....
Arbejde, familie, manglende overskud og en sofa, der nogle aftener er virkelig overbevisende.
Måske oplever du også, at kroppen er begyndt at forandre sig?
Det kan være i forbindelse med overgangsalderen, men det kan også bare være den helt almindelige konsekvens af, at vi bliver ældre; vi mister gradvist muskelmasse med alderen, og omkring overgangsalderen sker der også hormonelle forandringer, som blandt andet har betydning for muskler, knogler og kropssammensætning.
Det betyder heldigvis ikke, at løbet er kørt ;)
Tværtimod er det et rigtig godt tidspunkt at begynde at styrketræne.
Ikke for at få din 25-årige krop tilbage, men for at gøre den krop, du har nu, stærk og godt rustet til de næste mange år.
Vi tager udgangspunkt i det niveau, du kommer med, og bygger videre derfra.
På mine bootcamps arbejder vi med:
Styrketræning
Du lærer at styrketræne ordentligt og bliver gradvist stærkere. Vi arbejder med de store bevægelser og træner hele kroppen med fokus på teknik og progression.
Kost, der fungerer i et almindeligt liv
Ingen forbudslister eller madvarer, du aldrig mere må kigge på. Vi arbejder i stedet med vaner og valg, der både understøtter dine mål og kan fungere tirsdag aften, når livet også skal passes.
Struktur og kontinuitet
Du har faste træninger i kalenderen og ved, hvad du skal gøre. Det lyder måske ikke særlig revolutionerende – men vedholdenhed slår altid den perfekte plan, du kun følger i 14 dage.
Fællesskab
Du træner sammen med andre kvinder, der heller ikke nødvendigvis har ambitioner om at blive fitnessmodeller.
I hjælper med at holde hinanden i gang, og der er plads til både koncentration, sved og grin undervejs.
Træningen skal passe til dig
En af de største bekymringer, jeg møder hos nye deltagere, er:
"Kan jeg overhovedet følge med?"
Svaret er, at træningen netop skal kunne tilpasses.
Vi kan godt træne sammen uden at løfte det samme, lave præcis samme variation af en øvelse eller være lige langt i vores træning.
Hvis du aldrig har styrketrænet før, starter vi dér.
Hvis du har problemer med et knæ, en skulder eller noget andet, der kræver hensyn, finder vi ud af, hvordan træningen kan tilpasses dig.
Og hvis du allerede har trænet i flere år, skal du selvfølgelig også udfordres :)
Du konkurrerer ikke med deltageren ved siden af dig - din opgave er at blive stærkere end den udgave af dig, der startede.
Det siger kvinder, der allerede har været med:

Hvem er jeg?
Hej – jeg er Marianne, 46 år, godt gift med Kristoffer og mor til Sebastian og Frederik. 👋
Jeg er personlig træner og professionsbachelor i Ernæring & Sundhed, og jeg har arbejdet med træning og mennesker i 28 år.
Min faglige tilgang er egentlig ret enkel:
Træning skal virke – men den skal også kunne fungere i dit liv.
Jeg tror på styrketræning, progression og på at udfordre kroppen.
Men jeg tror ikke på, at mere altid er bedre og jeg tror bestemt ikke på, at du skal straffes med burpees, fordi du spiste dessert i går.
Jeg vil hellere lære dig, hvordan du kan træne effektivt, spise fornuftigt og skabe nogle vaner, som du stadig kan se dig selv i, når den første bølge af motivation har lagt sig.
For motivation kommer og går.
Gode vaner, et stærkt fællesskab og en træning, du faktisk har lyst til at komme tilbage til, holder som regel lidt længere.
Du er i trygge hænder
Jeg ved godt, at det kan være grænseoverskridende at starte et nyt sted – især hvis det er længe siden, du sidst har trænet.
Derfor betyder det meget for mig, at du både føler dig set, får fagligt kompetent vejledning og ikke bare føler dig som bare et nummer i rækken.
Min faglige baggrund:
- Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed
- Uddannet personlig træner
- 2-årig uddannelse i idræt
- Uddannet inden for ernæring/coaching gennem Precision Nutrition
- Mange års erfaring med personlig træning og holdundervisning
- Kåret som Årets Personlige Træner i Fit&Sund Danmark 2019
Men uddannelser er selvfølgelig kun en del af det.
Jeg har også brugt 28 år på at stå sammen med helt almindelige mennesker på træningsgulvet- og jeg har elsket det!
Erfaringen har lært mig, at det bedste træningsprogram i verden ikke hjælper ret meget, hvis du hader at lave det.
Men hvad nu hvis…?
Jeg aldrig har styrketrænet før?
Så lærer jeg dig det. Du behøver ikke kunne noget på forhånd.
Jeg er i virkelig dårlig form?
Så starter vi på dit niveau. Du skal ikke træne dig i form for at være klar til at begynde at træne ;)
De andre er meget bedre end mig?
Nogle vil kunne løfte mere end dig. Andre mindre. Det er jo helt ok. Det er ikke en konkurrence.
Jeg er nervøs for at komme alene?
Det forstår jeg godt. Mange kommer alene første gang – og netop fordi I er et fast hold, lærer I hurtigt hinanden at kende.
Jeg ikke er 40 endnu – eller er et godt stykke over?
40+ beskriver den målgruppe, jeg primært arbejder med. Din fødselsattest bliver ikke kontrolleret i døren ;)
I skrivende stund har jeg campere fra 28 - 67 år og alt derimellem.
Det vigtigste er, om måden vi træner og arbejder på, passer til dig.

Du er velkommen til at sende en besked herunder hvis du har spørgsmål til bootcamps eller forløb

